Privatlivspolitik for SAVI Advokatanpartsselskab
Cookies
Når du bruger vores hjemmeside, www.savi-law.dk, indsamles der personoplysninger om din brugeradfærd via cookies. Du kan læse mere om vores cookiepolitik her. Du kan altid tilbagekalde eller ændre dit cookie-samtykke ved at fravælge eller blokere cookies i din browser.
Personoplysninger
Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan SAVI Advokatanpartsselskab (”SAVI”, ”vi”, ”os”, ”vores”) behandler dine personoplysninger på hjemmesiden www.savi-law.dk, når du er kunde hos os, eller når du i øvrigt er i kontakt med os.
SAVI er dataansvarlig for de personoplysninger, vi modtager og behandler om dig. Vi sikrer, at vores behandling af dine personoplysninger sker i overensstemmelse med gældende lovgivning. Vi behandler dine personoplysninger med forskellige formål – mere herom nedenfor.
Vi behandler personoplysninger om kunder, modparter, leverandører og samarbejdspartnere samt modtagere af eksempelvis nyhedsbreve.
Behandling af personoplysninger sker således i forbindelse med vores sagsbehandling og i forbindelse med driften af virksomheden.
Vi behandler personoplysningerne, så vi kan behandle vores kunders sager, sende nyhedsbreve til de personer, som har skrevet sig op til disse, og leve op til vores forpligtelser overfor samarbejdspartnere, leverandører mv.
Vi behandler personoplysninger som led i juridiske tvister og for at fastlægge evt. retskrav.
Personoplysningerne kan komme direkte fra den registrerede selv eller fra tredjemand, eksempelvis modparter eller offentlige myndigheder.
Vores behandling af personoplysninger vil være begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til den konkrete situation (og hvad der er lovligt grundlag for). Det må forventes, at det oftest vil være nødvendigt for os at behandle almindelige personoplysninger som eksempelvis navn, titel, telefonnummer og e-mailadresse.
Herudover har vi i visse tilfælde pligt til at indsamle og opbevare identifikationsdokumentation (eksempelvis kopi af pas) efter reglerne i hvidvaskloven.
Vi videregiver udelukkende oplysninger til eksterne parter, hvis det efter sagens karakter er nødvendigt, og der er et lovligt grundlag herfor. Det må forventes, at eksempelvis vores IT-leverandører (databehandlere) vil få overladt oplysningerne. Derudover vil alle i SAVI have et arbejdsbetinget behov for at se dine personoplysninger, da vi er et mindre kontor, og vi arbejder sammen om alle sager for at kvalitetssikre, håndtere og fakturere vores arbejde. Det er dog kun personoplysninger, som er relevante for den konkrete arbejdsopgave, der vil blive delt.
Vi sletter dine personoplysninger, når de ikke længere er nødvendige for os at opbevare i forhold til det formål, som de blev indsamlet og behandlet til. Vi opbevarer som udgangspunkt ikke personoplysninger længere end 10 år efter en sags afslutning. I særlige tilfælde, eksempelvis hvis oplysningerne indgår i et verserende retskrav, kan perioden dog forlænges.
Du skal kontakte os, hvis du vil have indsigt i, hvilke oplysninger vi behandler om dig eller have rettet eventuelt urigtige oplysninger om dig, som vi måtte have. I særlige tilfælde kan du også få slettet oplysninger om dig, før personoplysningerne ellers ville blive slettet eller få begrænset behandlingen af dine personoplysninger. I visse tilfælde har du ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger og til at få udleveret en kopi af dine personoplysninger fra os.
Du er velkommen til at kontakte os på [email protected], hvis du vil gøre brug af dine rettigheder ovenfor. I de tilfælde vi behandler oplysninger om dig på baggrund af samtykke, dvs. ved nyhedsbreve, kan du til enhver tid tilbagekalde dit samtykke til behandling af dine personoplysninger hos os ved at kontakte os og trække samtykket tilbage. Tilbagetrækningen af samtykket vil gælde fremadrettet.
Ønsker du at klage til Datatilsynet over vores behandling af dine personoplysninger, kan du læse mere her: https://www.datatilsynet.dk/borger/klage.
Ovenstående politik er opdateret den 23. maj 2024 og ændres løbende ved behov.